En rolig spadseretur gennem Gran Canarias historie
Sol, sten og fortællinger: Opdag Gran Canaria fra en svunden tid
Del af My Guide Netværket Siden 2006 180+ destinationer
Gran Canaria er et af de steder, der stille hvisker om sin fortid, mens man går rundt. Øen trænger ikke historien ned over hovedet på dig med endeløse mindeplader eller bedrevidende rejseguider. I stedet lader den dig falde over den: en vejrbidt kirke her, en brostensbelagt gade der eller en fiesta, der føles, som om den har stået på i århundreder.
Historien begynder længe før nogen tænkte på pakkerejser. For omkring to tusind år siden blev øen bosat af guancherne (Canarii). De menes at have berberisk oprindelse fra Nordafrika, og de boede i huler udhugget i vulkansk klippe, holdt geder, dyrkede byg og udviklede deres eget unikke samfund. Deres livsform var enkel, opfindsom og velegnet til det barske landskab. Selv i dag lever ekkoer af deres kultur videre på arkæologiske steder, i stednavne og endda i lokale ansigter.
Alt dette ændrede sig i det 15. århundrede, da den spanske krone rettede blikket mod De Kanariske Øer. Gran Canaria blev centrum for en voldsom kamp mellem den oprindelige befolkning og de kastilianske styrker. Efter flere års modstand faldt øen til sidst til Spanien i 1483. Guanchekulturen begyndte at svinde ind og blev gradvist opslugt af den nye koloniale verden.
Efter at være kommet under spansk styre fik Gran Canaria en ny rolle. Øens placering i Atlanterhavet gjorde den til et perfekt stop for skibe på vej til Amerika. Christoffer Columbus kastede selv anker i Las Palmas i 1492 for at reparere et af sine skibe, inden han fortsatte sin rejse mod vest. Øen blev også en vigtig forsyningsbase, der eksporterede sukker, vin og senere kaffe og bananer, samtidig med at den importerede nye afgrøder og idéer fra den anden side af Atlanten.
At være strategisk vigtig betød selvfølgelig også, at øen var et mål. Pirater og rivaliserende magter angreb øen gentagne gange. Hollænderne forsøgte berømt nok at indtage Las Palmas i 1599, men blev slået tilbage efter en måneds kampe. Befæstningerne blev styrket, men livet gik videre. Handelen blomstrede, kirker blev bygget, og øen blev stadig tættere knyttet til Spaniens skæbne.
I det 18. og 19. århundrede dominerede landbruget hverdagslivet. Bananer, tomater og sukkerrør blev eksporteret i enorme mængder, og en stor del gik til Storbritannien og Nordeuropa. Omkring samme tid begyndte Gran Canaria også at få ry som et rekreationssted for helbredet. Læger ordinerede øens klima som kur mod alt fra astma til tuberkulose. Syge rejsende ankom med skib på jagt efter helbredelse i det varme solskin og boede på de elegante hoteller i Las Palmas, som du stadig kan se i dag.
Det 20. århundrede bragte en endnu større forandring: turismen. Da flyrejser gjorde De Kanariske Øer mere tilgængelige, gik Gran Canaria fra en landbrugsøkonomi til en besøgsdrevet økonomi. Langs sydkysten skød ferieområder op, hvor vejret næsten altid er solrigt. Maspalomas, Playa del Inglés, og Puerto Rico blev velkendte navne blandt feriegæster, der søgte vintervarme og garanti for blå himmel.
Men væk fra strandene er øens fortid aldrig langt væk. I Las Palmas’ gamle bydel, Vegueta, kan du tage på en guidet rundvisning blandt de smalle gader, hvor conquistadorerne engang planlagde deres rejser. Inde på øen bruges gamle huleboliger stadig som hjem, hvor fortid og nutid forenes på den mest praktiske måde.
Det er en historie, der leves hver dag, vævet ind i festivaler, familieopskrifter og arkitektur, som har stået imod både storme og belejringer. Det er dette samspil mellem gammelt og nyt, der giver øen dens rigdom. Et sted, hvor fortiden stille hænger ved og venter på at blive opdaget, én brosten, én hule og én historie ad gangen.
Nysgerrig? Kig forbi de spændende museer Museo Canario og Casa de Colón i Las Palmas for at lære mere om Gran Canarias historie.
Historien begynder længe før nogen tænkte på pakkerejser. For omkring to tusind år siden blev øen bosat af guancherne (Canarii). De menes at have berberisk oprindelse fra Nordafrika, og de boede i huler udhugget i vulkansk klippe, holdt geder, dyrkede byg og udviklede deres eget unikke samfund. Deres livsform var enkel, opfindsom og velegnet til det barske landskab. Selv i dag lever ekkoer af deres kultur videre på arkæologiske steder, i stednavne og endda i lokale ansigter.
Alt dette ændrede sig i det 15. århundrede, da den spanske krone rettede blikket mod De Kanariske Øer. Gran Canaria blev centrum for en voldsom kamp mellem den oprindelige befolkning og de kastilianske styrker. Efter flere års modstand faldt øen til sidst til Spanien i 1483. Guanchekulturen begyndte at svinde ind og blev gradvist opslugt af den nye koloniale verden.
Efter at være kommet under spansk styre fik Gran Canaria en ny rolle. Øens placering i Atlanterhavet gjorde den til et perfekt stop for skibe på vej til Amerika. Christoffer Columbus kastede selv anker i Las Palmas i 1492 for at reparere et af sine skibe, inden han fortsatte sin rejse mod vest. Øen blev også en vigtig forsyningsbase, der eksporterede sukker, vin og senere kaffe og bananer, samtidig med at den importerede nye afgrøder og idéer fra den anden side af Atlanten.
At være strategisk vigtig betød selvfølgelig også, at øen var et mål. Pirater og rivaliserende magter angreb øen gentagne gange. Hollænderne forsøgte berømt nok at indtage Las Palmas i 1599, men blev slået tilbage efter en måneds kampe. Befæstningerne blev styrket, men livet gik videre. Handelen blomstrede, kirker blev bygget, og øen blev stadig tættere knyttet til Spaniens skæbne.
I det 18. og 19. århundrede dominerede landbruget hverdagslivet. Bananer, tomater og sukkerrør blev eksporteret i enorme mængder, og en stor del gik til Storbritannien og Nordeuropa. Omkring samme tid begyndte Gran Canaria også at få ry som et rekreationssted for helbredet. Læger ordinerede øens klima som kur mod alt fra astma til tuberkulose. Syge rejsende ankom med skib på jagt efter helbredelse i det varme solskin og boede på de elegante hoteller i Las Palmas, som du stadig kan se i dag.
Det 20. århundrede bragte en endnu større forandring: turismen. Da flyrejser gjorde De Kanariske Øer mere tilgængelige, gik Gran Canaria fra en landbrugsøkonomi til en besøgsdrevet økonomi. Langs sydkysten skød ferieområder op, hvor vejret næsten altid er solrigt. Maspalomas, Playa del Inglés, og Puerto Rico blev velkendte navne blandt feriegæster, der søgte vintervarme og garanti for blå himmel.
Men væk fra strandene er øens fortid aldrig langt væk. I Las Palmas’ gamle bydel, Vegueta, kan du tage på en guidet rundvisning blandt de smalle gader, hvor conquistadorerne engang planlagde deres rejser. Inde på øen bruges gamle huleboliger stadig som hjem, hvor fortid og nutid forenes på den mest praktiske måde.
Det er en historie, der leves hver dag, vævet ind i festivaler, familieopskrifter og arkitektur, som har stået imod både storme og belejringer. Det er dette samspil mellem gammelt og nyt, der giver øen dens rigdom. Et sted, hvor fortiden stille hænger ved og venter på at blive opdaget, én brosten, én hule og én historie ad gangen.
Nysgerrig? Kig forbi de spændende museer Museo Canario og Casa de Colón i Las Palmas for at lære mere om Gran Canarias historie.
Ved David Cawley
